Selvom julen for mange er en højtid, som de glæder sig til, er julen 2020 nok for de fleste alligevel anderledes. Det skyldes i allerhøjeste grad, at vi igen er vidne til Corona-krisen, som viser sine høje smittetal. Jeg tror mange af os er bange for, at julen bliver ‘aflyst’. Politikerne kan naturligvis ikke aflyse julen, men mere at de måske lukker broerne, eller laver udgangsforbud, således det bliver yderst begrænset, hvor man kan holde jul og ikke mindst sammen med hvem.
Det er naturligvis altafgørende, at vi overholder de restriktioner, som er blevet udstukket, men jeg tror, at mange, inklusiv jeg selv, ville blive kede af, hvis politikerne ender med at lukke Danmark HELT NED. At lave udgangsforbud eller lukke broerne, således der ikke kan rejses imellem landsdelene, da mange nok har familie fordelt over hele landet. Jeg tror, at smittetallene igen vil stige efter jul og nytår, men hvis vi alle passer på, kan vi måske begrænse smitten.