Jeg er en af de der mennesker der elsker sko og designer tøj, det sidste nye skrig, det er lige mig. Jeg tror jeg har mindst 100 par sko stående i et separat værelse, og et walk-in værelse til alt mit modetøj. Jeg ved godt at det ikke er det ydre der tæller, men det er nu dejligt at se ordentligt ud, når nu jeg ellers ikke har styr på en dyt. Tøjet af sidste mode, ja det kommer nok fra min mor af, hun var modeskaber for en af de førende modeselskaber. Så allerede fra barn af, har jeg gået i det sidste nye skrig. I begyndelsen var jeg ikke så glad for at gå i alt det der modetøj, for de andre børn drillede mig, når jeg kom i tøj der endnu ikke var i butikkerne. Men med tiden gjorde det, at jeg følte mig lidt speciel, når jeg selv, og ikke min mor, havde valgt noget spændende tøj.
Jeg har virkelig mange ting man kan putte ind i kategorien Fashion, og jeg tilhører gruppen we love shoes & fashion på godt og ondt. Jeg går stadig i modetøj, selvom jeg er blevet en ældre dame, og nogen gange vender de unge fyre sig om efter mig på gaden, og det giver mig da et billigt grin og en dejlig fornemmelse indeni. Jeg kan dog også godt klæde mig efter omstændighederne, men at komme ned i det der tøj, man sælger til ældre mennesker, det er ikke lige mig.